Gunnar Madsen Vinhandel.dk

Her på siden sælger vi alkohol.

Er du fyldt 18 år?

Weingut Johannes H÷rner

 

Forældrene Natascha og Axel Hörner var meget stolte, da sønnen Johannes i 2017 gik i luften med sin helt egen nye serie af kvalitetsvine. Familiens vingård ligger i landsbyen Knöringen i Pfalz i det sydvestlige hjørne af Tyskland med grænse til Frankrig (Alsace). I Knöringen er der næsten lige så mange hektar vinmarker som der er indbyggere (ca. 480 personer i alt).

Johannes Hörner, der er 4. generation på vingården, producerer sine vine næsten udelukkende med druer fra en lille parcel på familiens ejendom ved navn Hohenrain.

 

På familien Hörners vingård er beplantningen omkring 60 % grønne druer og 40 % blå druer. Den væsentligste grønne drue er ikke overraskende Riesling efterfulgt af Weissburgunder, Grauburgunder og Chardonnay. Familien har en kærlighed til Sauvignon Blanc, som de også eksperimenterer en del med, og som giver nogle friske og spændstige hvidvine. Blandt de blå druer er det naturligvis Spätburgunder der er førende.

 

Det er familiens idé at producere let drikkelige vine, men samtidig vine af en god kvalitet med en god massiv frugt, tyngde og eftersmag. Og det lykkes til fulde.


Weingut Johannes H÷rner

Johannes Hörner og familien producerer i dag let-drikkelige vine, der stadig har en massiv frugt, tyngde og eftersmag.

Deres sortiment tæller en klassisk tør Riesling, Sauvignon Blanc, Weissburgunder, Gewürztraminer og en rød Spätburgunder (Pinot Noir).