Forside | Nyheder | Tilbud | Vinhandel.dk | Kontakt | Betingelser | Betaling

Fundador Brandy de Jerez - 1L

Lager:
 Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 
Fundador er en af sherry-trekantens mest berømte brandies. Navnet betyder noget i stil med ”grundlægger” – og det er velvalgt, for da den blev lanceret tilbage i 1870’erne af Pedro Domecq, var den sandsynligvis den første spiritus med titlen ”Brandy de Jerez”. Den er lavet på druerne airén og palomino, og destilleres på kolonnekedler før den lagres på gamle sherryfade.

Fundador Brandy de Jerez er et ædelt produkt i stil med Cognac og Whisky, men lagret udelukkende på sherryfade. Egefade som år efter år har suget verdens bedste sherry dybt ind i sine porer. Det er denne fyldige aroma, der er grundlaget for Fundador Solera Reserva Brandy de Jerez's stærke aroma.

Bemærk at de bedste Single Malt Whiskys også lagres på sherryfade, men Fundador brandyens kontakt med sherryfadene er nærmest fuldendt, fordi det foregår efter Solera systemet. Soleraen består af 4 rækker træfade stablet oven på hinanden. Den færdiglagrede Fundador tappes kun fra nederste række ved gulvet. Nederste række fyldes op med brandy fra 2. række, som igen fyldes op fra 3. række etc. I den øverste række fyldes op med den ny-destillerede brandy. Der tappes aldrig mere end 30% fra et fad om året. Oprindelse Jerez, Spanien. Smag God dybde i et univers af honning, nødder og tørrede frugter med anstrøg af træ.
Farven er rav gylden med duft af honning og malt. Nydes ren eller med isterninger. Også velegnet til kaffe og chokolade i et cognacglas. 
Stykpris ved 1 stk.
243,00  DKK
Antal