Forside | Nyheder | Tilbud | Vinhandel.dk | Kontakt | Betingelser | Betaling

Gentilice 2016 - Côtes du Ventoux

Lager:
 På lager 
Druerne til denne dejlige og kraftige Ventoux (med 15% alkohol) vokser på små udvalgte parceller på Mont Ventoux, hvor jordbunden består af en meget kalkholdig ler. Her stortrives druerne Syrah, Grenache og Carignan, der er de klassiske sorter for Rhônevinen fra dette område. 

Produktionen på vingården er traditionel, og afsluttes med en fadlagring på 12 måneder inden vinen tappes.

Gentilice er produceret på druerne Carignan, Grenache og Syrah fra gamle vinstokke. Vinifikationen er traditionel med fadlagring på egefade. Omkring 15% af vinen lagres på helt nye og friske fade. Denne traditionelle produktion giver vinen en meget dybrød, næsten helt sort farve. Duften vækker minder om meget mørke koncentrerede kirsebær. Smagen er koncentreret og tæt med solbæraromaer. Eftersmagen er lang og vedhængende. En vin med en fin balance, og bløde tanniner - dog med et velmenende "bid", der gør den særdeles velegnet til kraftige kødretter.

Guld i Mâcon...
Gentilice har fået mange fine anmeldelser og medaljer for den fine kvalitet. Bl.a. Guldmedalje i Mâcon ved ´Concours des Vins Grandes de France´ i 2015.

Serverings TIPS
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til de mest kraftige og krydrede kødretter, eksempelvis flæskesteg, andesteg, lammekølle med masser af hvidløg, eller en god krydret sammenkogt ret.

5 af 5 stjerner i VinAvisen, der skrev:
Lækker rødvin med god fylde, harmonisk, krydret og med tilpas sødme og syre. Igen en god vin fra Rhônedalen. Den smager simpelt hen god
Stykpris ved 1 stk.
99,00  DKK
Antal