Gunnar Madsen Vinhandel.dk

Her på siden sælger vi alkohol.

Er du fyldt 18 år?

Arran - 21 Years Old Single Malt - 46%

Arran - 21 Years Old Single Malt - 46%

1.499,00 DKK


Ingen bedømmelse

En 46% rejse gennem tiden, hvor Arrans dybde og kompleksitet modnes som et mesterværk


Model/Varenr.: 19883
Lagerstatus: På lager
stk.

Gratis fragt på køb over 975,-

Fragtpriser fra 49,- på ordrer under 975,-

Levering inden for 1-3 hverdage

Ved bestilling inden kl. 16:00

Kundeservice & support

Ring til os på 32 95 18 09

30 dages gratis returret

14 dages fortrydelsesret


Denne 21 år gamle singlemalt fra Lochranza destilleriet, er virkelig en nydelse ud over det sædvanlige. Det er bare gammel maltwhisky, når det smager allerbedst.

Aftapningen er udelukkende lagret på store 500 liters Oloroso Sherry Butts og Oloroso Sherry Puncheons, der er en kombination af 1st fill og re-fill.

Whiskyen har en flot funklende ravgylden farve. I næsen fornemmes noter af ingefær og mørk chokolade. Smagen er sødmefuld med krydderi, bitter orange, citrus og mørk chokolade.
 

En mere rammende og præcis beskrivelse, end den som Master Distiller James MacTaggart giver her, kan whiskyen ikke få:
"This whisky is truly stunning. The nose immediately reveals delicious sweet Sherry notes whilst the palate has elegance and finesse. The first sip remains true to the character of Arran - fresh fruit and sweet spice in abundance. I am proud of this Single Malt as it joins our core range as one of our oldest expressions to date”.

 

 

 

 

 

Destilleriet The Arran
Efter mere end 150 års fravær, kom den legale destillation tilbage til øen Arran i 1995, da Isle of Arran Distillers destillerede de første dråber på Lochranza destilleriet kl. 14.29 den 29. juni 1995. Det sidste legale destilleri på Arran lukkede i 1836. Det var beliggende sydligt på øen i Lagg.


Det ualmindelige smukke Lochranza Distillery er beliggende i landsbyen af samme navn på den nordvestlige spids af Arran. Whiskyen fra destilleriet modner på destilleriets egen grund i nogle helt unikke omgivelser. Whiskyen lagres overvejende på sherry- og bourbonfade.


Klimaet på Arran forcerer modningen, og whiskyen fra Arran betragtes som den hurtigst udviklende i hele Skotland. Dette skulle efter sigende skyldes den varme Golfstrøm, der passerer destilleriets lagerbygninger.Vandet til destilleriet er hele virksomhedens livsnerve. Det kommer fra Loch na Davie kilden, der er den reneste naturlige kilde i hele Skotland.

Whiskyen fra destilleriet tappes uden kuldebehandling og filtrering, og der tilsættes ikke farve af nogen art. Det er de rå dråber, udviklet af den rene natur på øen Arran.



Isle of Arran Distillers er fortsat et af de få privatejede destillerier i Skotland. Det drives af et meget erfarent team. I spidsen står distillery manager, James MacTaggart, der har over 40 års erfaring med whiskyproduktion.

Siden 1995 er destilleriet flere gange blevet anerkendt for sin dynamiske kraft i skotsk whiskyindustri. I 2007 blev Arran udnævnt som "Scottish Distiller of the Year" i Whisky Magazine. I 2005 vandt destilleriet "The Queens Award for Enterprise", som er den største og vigtigste hædersbevisning for erhvervslivet i hele Storbritannien.

 

 

 

 




Det seneste "skud på stammen" hos Isle of Arran Distillers, er det helt nye LAGG distilleri, der er kommet i produktion i 2019. Det ligger på øens sydspids, og her produceres maltwhisky, som næste kan betegnes, som en kontrast til destilleriet i Lochranza. Whiskyen fra LAGG bliver røget, barsk og en total modsætning til den bløde og meget elegante whisky, som produceres nordpå. Vi må endnu vente nogle år, inden dråberne fra LAGG bliver til rigtig whisky.