2018 Reflets de Carbonnieu Sauternes Domaine de Carbonnieu
RCSDC-2300
Fyldig og lækker med en perfekt balance mellem sødme og friskhed
309,00 DKK
På de blidt skrånende vinmarker omkring landsbyen Knöringen i Sydpfalz skaber Johannes Hörner en Chardonnay, der forener elegance med den jordbundne charme, området er kendt for. Her trives druesorten i det milde klima og de veldrænede jorde, hvilket giver optimale betingelser for modne, aromatiske druer med friskhed og balance.
I næsen mødes du af en indbydende frugtprofil med noter af melon, friskplukkede æbler og et strejf af citrus. På ganen er vinen saftig og let cremet, med en flot balance mellem den rene frugt og en diskret, tør afslutning. Stilen er klassisk og ligetil – en vin, der både kan nydes alene eller som ledsager til maden.
Chardonnay-druerne høstes på marker, hvor varme dage og kølige nætter skaber en optimal modningsproces. Johannes arbejder med en nænsom vinifikation for at bevare druens naturlige aromaer og friskhed. Resultatet er en vin, der er tro mod sit terroir, men med et rent og moderne udtryk, som kendetegner Hörners håndværk.
Serveres ved 8–10 °C i hvidvinsglas. Perfekt til fisk, skaldyr, lyst kød, cremede pastaretter eller friske salater. Er også oplagt som et glas i solen eller til uformelle sammenkomster.
Relaterede produkter
RCSDC-2300
Fyldig og lækker med en perfekt balance mellem sødme og friskhed
309,00 DKK
3760011574422
Jeanne Delaunay har nøje udvalgt de tre vidt forskellige terroirs i Languedoc, hvorfra druerne (60% Grenache Blanc og 40% Vermentino) til denne vin kommer: Ved foden af Montagne Noire-bjergene, ved Bassin de Thau-lagunen og på skråningerne ved Pézenas. Først og fremmest har kvaliteten og forskelligheden af druerne været afgørende, men miljøhensyn og biodiversitet har også vægtet højt (HVE – Haute Valeur Environnementale-certificeret produktion). Jeanne har med denne vin samtidig ønsket at udtrykke det fantastiske potentiale, som Languedoc besidder i forhold til at producere afbalancerede vine, der både er meget generøse men også meget friske, præcise og elegante.
Druerne er høstet i de sene, kølige nattetimer for at bevare aromaerne i druerne bedst muligt. Druerne presses herefter forsigtigt, og kun den bedste most anvendes, som herefter opbevares køligt i 24 timer inden gæringen, der foregår i 8 dage i termoregulerede, rustfrie ståltanke. Inden aftapning hviler vinen ”sur lie” (på bundfaldet) i tankene i 5 måneder for at tilføre yderligere struktur og kompleksitet.
Vinen har en flot, klar lysgylden farve. Duften byder på elegante og friske noter af hvide blomster, mandarin og citronverbena. Smagen er fyldig, men frisk og frugtig, med noter af anis, abrikoser og gule blommer, afsluttende med et letsaltet mineralsk strejf. Nyd vinen ved ca. 8 °C. Perfekt som aperitif eller til grillede grøntsager, fisk eller fjerkræ.
139,00 DKK
8052693890606
Alberto Ballarin henter Barbera-druerne til denne vin dels i vinmarken Pilade i la Morra, dels i Grinzane Cavour. Parcellerne (200-230 m.o.h.) vender mod øst og syd og har derfor en perfekt eksponering mod solen. Vinstokkene er mellem 15 og 35 år gamle, og jordbunden består af kalk og blå mergel.
De to Barbera-parceller bliver gæret separat på temperaturregulerede ståltanke, og både temperaturen og gæringsvarigheden varierer efter årgangens stil. Dernæst bliver vinene modnet i 6 måneder på franske egetræsfade af 225 l. og til sidst sammenstukket. Efter aftapning bliver vinen lagret yderligere i 6 måneder, inden den frigives.
Barbera har en meget lækker, saftig duft med klassiske, tørre nuancer af krusemynte, granatæble og hvidt peber. Med lidt iltning afslører den mere afrundede og eksotiske frugttoner. I smagen har vinen en flot fedme, krydrede nuancer og en god velour. Den har en meget lang og charmerende eftersmag, hvor der afsløres lækre toner af peber og vanilje samt en afrundet tannin.
Prøv den til lam, til and eller til kalvekød.
210,00 DKK
8052693890538
Langhe Nebbiolo kommer fra marker beliggende i La Morra og Monforte d’Alba og er lavet på 100% Nebbiolo. Markerne vender mod sydvest og ligger i 250 m.o.h. Undergrunden består hovedsageligt af kalk- og blå mergelholdig jord. Vinstokkene er mellem 15 og 30 år gamle.
Gæringen foregår på temperaturregulerede ståltanke, og efter en malolaktisk gæring bliver vinen modnet i 6 måneder på store slavonske træfade. Inden den forlader vingården bliver vinen yderligere modnet i min. 10-12 måneder på flaske i kælderen.
Langhe Nebbiolo har en mellemdyb, rubinrød farve. I duften vælter det nærmest ud med røde frugtnuancer, men man finder også mere diskrete toner af blomster som roser og violer. Den er delikat, elegant, en smule tøvende først i munden, men udvikler hurtigt den meget karakteristiske sødme af frisk Nebbiolo. Efter at man i 2017 begyndte at modne på fade i stedet for ståltanke, har vinen helt klart fået mere velour og kompleksitet. Den giver allerede utrolig meget fra sig i sin ungdom!
Server den til fjerkræ, svinekød, kalv, lam og fuglevildt.
210,00 DKK