Stille Nacht er en strågul Strong Ale med en imponerende kompleksitet. Som ung fremstår øllen bitter og kraftig med en markant alkoholstyrke på 12%. Men det er med tiden øllet virkelig folder sig ud. Efter et par år i mørke og ved kølig opbevaring udvikler Stille Nacht sig helt fantastisk med vinøse noter af mandel, karamel, appelsin og honning. Smagen bliver rund og kompleks, og alkoholen smelter sammen med de søde maltnoter. Ældes øllet endnu længere, kan det få et strejf af oxidering og blive nærmest som sherry med en dyb, mørk karakter.
Brouwerij De Dolle Brouwers (De Gale Bryggere): Er et belgisk kultbryggeri, der er kendt for deres eksperimenterende og håndværksmæssige tilgang. Stille Nacht er deres ikoniske juleøl, der har opnået legendarisk status blandt ølentusiaster. Navnet "Stille Nacht" refererer til julesangen "Stille Nat", og øllen er blevet en tradition for mange, der gemmer flasker fra forskellige årgange for at opleve, hvordan øllen udvikler sig.
Det bliver ikke jul uden denne legendariske juleøl.