En champagne, som gennem benyttelse af de tre primære druer i Champagne danner rammen om en frisk og livlig smag med noter af brioche. I næsen kan du måske finde tørrede frugter, fersken og pære. Fordelingen af druerne med overvægten af Meunier giver denne champagne friskhed og lethed, som sammen med Pinot noir bibringer fornemmelsen af røde bær og giver vinen en god struktur og sammen med chardonnaydruen, der giver mineralitet, citrus og noter af hvide blomster.
Extra Brut har basevin fra høsten i 2015 og reservevin fra 2014. Den er påfyldt flaske (Tirage) i februar 2016, hvorefter den lagres minimum 3 år i kælderen inden den frigives til salg.
Er super god som velkomst, aperitif i forårssolen og naturligvis til mad.
Producenten
Familien har boet ved Marne floden siden 1791 og produceret vin efter traditionelle metoder og med største omhu kultiveret deres 15 hektar vinmarker. Huset går meget op i netop at drive en bæredygtig produktion og har siden 2014 været certificeret HVE (Haute Valeur Environnementale) level 3 producent, hvilket betyder, at man mindst skal nedbringe brugen at pesticider med 50%, have græs mellem vinstokkene, genbruge regnvand og have træer og buske som hegn omkring markerne.
Champagnen er udelukkende produceret fra familiens vinmarker, så der er sikkerhed for, hvor druerne kommer fra, og hvordan markerne er blevet behandlet. Familien benytter den nyeste teknologi for at kunne opnå den rigtige kvalitet og vinificering af deres cuvéer med respekt for de oprindelige metoder i Champagne.
Champagne Mathelin er gennem de senere år blevet fremhævet for deres champagner i flere anerkendte franske vin og champagne magasiner.